Tilbage Find mere Shimano

I 1982 blev cykelverdenen præsenteret for Shimano 105 lige under Dura-Ace og Shimano 600 Series (senere omdøbt til Ultegra). Den nye landevejsgruppe blev hurtigt populær som en budgetvenlig platform med ydelse på højt niveau, der lånte funktionalitet fra dyrere modeller. I de følgende årtier blev Shimano 105 opdateret syv gange, og hver udgave leverede stadig bedre teknologi i en meget tilgængelig pakke. 

I år fejrer Shimano 105 sit 40 års jubilæum, så den ultimative allemands-gruppe får også den ultimative opgradering. Vi præsenterer Shimano 105 Di2 R7100-drivlinjen med elektronisk gearskifte, som endnu en gang leverer nemmere betjening, bedre driftssikkerhed og mindre vedligeholdelse i en mere tilgængelig pakke. Denne ottende udgave af Shimano 105 indvarsler en ny dag for komponentserien uden at afvige fra gruppens oprindelige mission om at give flere ryttere adgang til mere performance.

Shimano 105 Di2

Kompromisløs

Nu kan ryttere, som ellers kun har prøvet mekanisk gearskifte, endelig opleve funktionaliteten og teknologien fra de nyeste, revolutionerende opdateringer af Dura-Ace og Ultegra. Shimano 105 Di2 R7100 serien er kulminationen på flere års udvikling og forskning i fejlfri skiftefunktion, skræddersyet gearing og et fremragende bremsesystem, der markerer en ny æra inden for performance med god økonomi.

Nu er det slut med at springe et gearskifte over, når du er udmattet eller møder en uventet stigning. Med det bekymringsfri Di2 gearskifte er du i kontrol i enhver situation. Det giver en betydelig fordel gennem en hel cykeltur, hvor du sparer energi ved hvert enkelt gearskift og kan fokusere på det virkelig vigtige – dine venner, din indsats og verden omkring dig. Sådan har du fortjent at cykle.

Shimano 105 Di2

SCIENCE OF SPEED

Ligesom med det originale, banebrydende, elektroniske Digital Integrated Intelligence gearskiftesystem fra 2009 indeholder denne nyeste udgave af Shimano Di2 vigtige funktionsforbedringer, nu i form af et trådløst cockpit og springet til 12-speed. Og det hele er sket uden at gå på kompromis med det hurtige, præcise og pålidelige gearskifte, som cykelryttere overalt forventer af Shimanos landevejsgrupper. Det er enkelt og ensartet at skifte gear hver gang og til enhver tid.

Hvis man ikke har prøvet Di2 før, bliver man overvældet af, hvor hurtigt og nemt man kan skifte fra gear til gear, især på forskifteren. Og bare rolig, hvis du ikke er den store finmekaniker. Shimano Di2 er nemt at sætte op og vedligeholde.

Batteritiden er også klassens bedste, idet en enkelt opladning af det centrale Di2-batteri leverer cirka 1.000 km bekymringsfri cykling. I modsætning til andre trådløse elektroniske gearsystemer er der kun et enkelt batteri, der skal oplades, og man behøver aldrig afmontere det fra cyklen for at lade det. (De mindre, udskiftelige CR1632 knapcellebatterier i gearvælgerne holder 3,5 til 4 år. )

Shimano 105 Di2

TRÅDLØS, HVOR DET BETYDER NOGET

Shimano 105 Di2 benytter et hybridsystem, der kombinerer et trådløst cockpit med en kabelforbindelse mellem det enkelte batteri i sadelrøret og for-og bagskifterne, så det er totalt pålideligt under alle forhold.

Og ligesom med Dura-Ace og Ultegra kan Shimano 105 Di2-systemet skræddersys til rytterens personlige præferencer med Shimanos brugervenlige E-TUBE PROJECT Cyclist App på telefonen. Med E-TUBE PROJECT Cyclist kan man sætte sin drinvline op, som man vil, med justering af skiftehastighed, antal skift for hver kontaktaktivering og FULL-SYNCHRO eller SEMI-SYNCHRO skiftefunktionalitet.

Systemet kan også parres med cykelcomputere fra tredjeparter som Garmin og Wahoo, så du kan holde øje med gearvalg og batteriniveau.

Shimano 105s Dual Control-gearvælgere benytter Shimanos eget integrerede trådløse kredsløb, der har høj sikkerhed, hurtig processorkraft og lavt strømforbrug. I direkte sammenligning med andre trådløse platforme ser man markant lavere risiko for interferens, hurtigere gearskifte og længere batterilevetid. Systemet bruger et enkelt opladeligt batteri, der er nemt at lade og sidder godt beskyttet i stellet for at sikre pålidelig drift til enhver tid.

De nye Dual Control-gearvælgere har uovertruffen ergonomi, som er finpudset med hjælp fra professionelle ryttere, med en hævet top på manchetterne og ny form på grebene til maksimal komfort og kontrol i alle siddestillinger. Bremsefunktionen optimeres yderligere takket være mere jævnt- og letgående greb og et større bremsekontrolområde.

Shimano 105 Di2

HVORFOR 12-SPEED

Ved at skifte til en 12-speed kassette har ryttere med Shimano 105 R7100 Series nu den høje og lave gearing, de har brug for, sammen med en intelligent progression mellem geartrinnene. Det er resultatet af optimerede komponenter i drivlinjen, inkl. 11-34 og 11-36 kassetter og 50-34 og 52-36 kranksæt. Tilsammen leverer de lave gearkombinationer, endda under 1:1, så man kan klare stejlere stigninger og bedre kontrollere sin kraft, fordi trinnene ligger tættere, så man altid kan finde sin optimale kadence.

Det nye system er bagudkompatibelt, så du kan bruge dine eksisterende hjul med 11-speed frinav med den nye Shimano 105 Di2 drivlinje.

BEDRE BREMSNING

Ligesom med de nyeste Dura-Ace- og Ultegra-grupper har det nye Shimano 105 et fornyet bremsesystem, der er mere stille, nemmere at vedligeholde og fantastisk velkontrolleret og kraftfuldt. Nogle af fordelene er hurtigt indledende kontaktpunkt med en bredere kontrolzone og 10% mere frigang mellem bremseklods og -skive for at beskytte mod støj. Hjemmemekanikere vil også sætte pris på en mere brugervenlig udluftningsproces (bleeding), som kan udføres uden at fjerne kaliberen fra stellet.

NYE KULFIBERHJUL

Temaet med nedarvet topteknologi fortsætter med de to landevejshjulsæt i kulfiber – C32 til klatring og C46 til allround-brug – som Shimano også præsenterer. De har begge DNA til fælles med C36 og C50 Dura-Ace og Ultegra-hjulene, og balancerer aerodynamik, lav vægt og strukturel stivhed.

C32-modellen har 32 mm høje fælge med 21 mm indvendig bredde og vejer 1.504 gram. C46 har 46 mm høje fælge med 21 mm indvendig bredde og vejer 1.612 gram parret. Begge ikke-serie hjul er kompatible med 11- og 12-speed, Tubeless Ready og udsmykkede med et flot Shimano-logodesign.

Andre Shimano 12-speed komponentgrupper