Les Lacets de Montvernier (Montverniers snørebånd) ligger i hjertet af Maurienne-dalen, som uden tvivl er et af de mest legendariske steder at cykle i verden. Legender fra Tour de France som Col du Madeleine, Galibier, Glandon og Croix de Fer er alle i nærheden. Denne perle er lige så berømt, men alligevel skjult. En genert juvel, der venter på at blive opdaget og cyklet af dig.
Den blev bygget i 1934 samtidig med Sa Calobra på Mallorca, og blev først en del af historien om Tour de France i 2015. I årets Tour de France indgår den i 11. etape, der fører rytterne op ad tre legendariske stigninger: Col du Telegraphe, Col du Galibier og Col du Granon Serre Chevalier.
Når man cykler eller kører ned i dalen fra La Chambre (starten på Col du Glandon… og Madeleine!) kan man nemt overse denne rute. Den gemmer sig i klipperne, uden store skilte og fanfare, som en hemmelig belønning forbeholdt kendere, og som en selvskrevet del af enhver tur i regionen.
Turen begynder i en lille landsby kaldet La Tour-en-Maurienne, hvor man cykler forbi en cykel i den gule Tour de France-farve og et skilt, der peger mod Col du Chaussy par Les Lacets (via snørebåndene!). Med der er stadig ikke noget tydeligt tegn på, at man skal til at cykle noget helt særligt.
Fra landsbyen skal man kigge godt efter blandt klipperne over sig for at få øje på stigningen, og et par hundrede meter uden for byen er man allerede på vej opad. Det er ikke en voldsomt lang eller anstrengende opkørsel, kun 3,4 km med en gennemsnitlig stigning på 7,9%, men den byder straks på en fantastisk udsigt over dalen.
Efterhånden som ruten forlader den mere frodige nedre del med træer, begynder vejen (som i forvejen er meget smal) at sno sig mellem klipperne med snævre sving og hårde kompressioner. 11. etape er en lang dag (152 km), og sektionen her er kun i starten, men hvis denne stigning havde været i slutningen af etapen, ville det absolut være et godt sted at angribe. Intet er mere demoraliserende for en rytter end ikke at kunne se sin konkurrent forude.
Hvor mange hårnåle?! – Der er ikke mindre end 17 hårnålesving i alt at fornøje sig med, og på stykket med dem kan man i gennemsnit kaste sig rundt i et sving for hver 150 m. Det er helt vildt!
Venstre, højre, venstre, højre går det ... med sådan en svingende intensitet, at det er svært ikke at få ny energi med sig, for hvert sving er en ny udsigt, og man vil hele tiden se, hvad der er bag det næste hjørne. Men desværre har alting en ende (og i modsætning til mange andre steder, er der ingen skilte med tal på svingene), og man kommer til en lige strækning, der fører op til et banner i vejsiden. Jeg ved ikke hvem der startede traditionen med at fotografere sin cykel foran skiltet på toppen, men det er helt sikkert et billede, der skal med i samlingen.
Cykel og gearing? Jeg er så heldig at have den nye Shimano Dura-Ace R9200 gruppe på min Wilier Filante SLR. Jeg er stor fan af 52-36 foran (en fantastisk allrounder til topfart, men også en god gearratio til klatring) og jeg elsker den nye 11-34 kassette. Jeg får næsten 1:1, hvilket er dejligt, for jeg kan godt lide at holde en høj kadence for at holde mælkesyren væk.
Cyklen er knipset, og nu har man to valg. Enten cykler man videre og ned ad en ny rute eller også udnytter man en af verdens sjoveste rutsjebaneture på cykel. Der er reelt ikke noget valg. God fornøjelse!
