For nogle år siden kørte jeg på en stigning, der hedder Vale Nevado; fra toppen er der kun 50 km til centrum af Santiago, hovedstaden i Chile. Da jeg stod deroppe tænkte jeg, at alle i verden burde opleve denne opkørsel. Den er majestætisk! Denne tur blev startskuddet til Epic Cols, der har til formål at promovere "hemmelige" stigninger, som er ukendte for den brede cykelverden. Nu står jeg her i solnedgangen og tænker på, hvor mange andre der er som Vale Nevado? Smukke, skjulte steder, hvor man kan beundre en flot udsigt og ikke møde andet end et par geder hele dagen. Alene tanken er vildt spændende og giver mig gåsehud over hele kroppen.
Klip til i dag ... flyet gør klar til landing i Malaga i Sydspanien. Så snart jeg træder ud, slår varmen mig hårdt i ansigtet. Det er juli og der er hedebølge i Spanien. Det er tredje gang jeg er i landet, og for et år siden brugte jeg en længere periode på at researche og fotografere verdensberømte stigninger i Spanien, men La Pandera dukkede ikke op på radaren. Det var Vueltaens rute, som fik mine øjne op for denne stigning, men hvis man googler den, har den i modsætning til de fleste andre ikke nogen Wikipedia-side. Ikke meget er kendt om den. Perfekt!
Det smukt kuperede område ligger ca. 100 km nord for Granada, men den nærmeste kendte stigning (Pico Veleta) ligger over 130 km væk. Gad vide i hvor høj grad afstanden til andre stigninger afgør, hvor populær en stigning bliver? Sidste år kørte jeg Alto Velefique, som også lå isoleret og var meget svært at kombinere med andre stigninger i en samlet tur.
Op ad La Pandera
Da jeg cyklede gennem Valdepeñas de Jaén første gang, skød jeg lige forbi startlinjen. Jeg vendte om og brugte ca. et kvarter på at finde ud af, præcis hvor den befandt sig. Skiltningen indikerer en lukket/privat vej, men hvis man kigger godt efter, finder man et lille cykelskilt (ca. 10x 10 cm). Så vidt jeg kunne se, var det en stigning efter min smag.
Efter få hundrede meter stiger den til 15%, men som på resten af ruten skifter procenterne konstant. Man kommer fordi et stort stenbrud, og så falder stigningsraten til bare 5%. De næste kilometer går stille og roligt med store, løse sving, hvorefter man begynder at bemærke en ændring i landskabet. De grønne buske og spanske træer forsvinder, og terrænet bliver mere klippefuldt. Her fik jeg mit første glimt af radiotårnet højt over mig og et skilt med 15% over 1,8 km, og jeg fik straks flashbacks til de vedvarende og hårde stigninger på Altu l'Angliru.
Da vejen blev stejlere, blev min kadence langsommere, men ikke for meget. Det kunne jeg takke SHIMANOs nye 12-speed DURA-ACE 9200 gruppe med 52/36 klinger og 11-32 på kassetten for. Det er den perfekte kombination til min Wilier Filante SLR. Det store gearområde betyder, at jeg aldrig føler, at jeg går på kompromis, uanset ruten. Jeg pakker bare min cykel og tager afsted. Genialt.
Med højden fulgte også endnu flottere udsigter. Efter hvert sving blev det mere dramatisk og episk. Vejens kæmpestore, fejende sving skar S'er ind i bjerget, indtil udsigten forsvandt længere fremme. Derefter falder stigningsprocenten lidt, farten stiger, og man bliver spændt på, hvad der er rundt om det næste hjørne. Nu er der kun nogle kilometer tilbage. Det er supersjovt, men ikke nemt!
Og her bliver det lidt forvirrende. Der er en falsk top ved den første samling radiomaster. Bliver det mon toppen på 14. etape i Vuelta a España i år? Det kunne give mening at stoppe her, men alligevel ikke, og jeg håber at etapen fortsætter, som jeg gjorde.
Den ægte top
Inden man når toppen og en forladt militærbase, får man en 15% nedkørsel foræret før den sidste stigning. Hold farten oppe og giv den fuld gas! (Jeg håber at se en gruppe ryttere fuldstændig smadre dette stykke i slutningen af etapen.) Hvis man har benene til det, kan man endda fortsætte rundt om militærbasen og helt hen til telekomtårnet. Sørg for at få hver eneste højdemeter ud af denne fantastiske stigning og nyd udsigten, der går næsten 360 grader rundt.
Er dette Sydens Altu de l’Angliru? Jeg må sige, at jeg nød den mere end l’Angliru, men intet kan sammenlignes med det monster. Stykket før starten af den officielle stigning er ikke så hårdt, og selve stigningen er heller ikke lige så hård. Men det er alligevel en lige så unik oplevelse. På hele turen så jeg ikke andre end en enkelt ged. Selve stigningen føltes som en blanding af l’Angliru og Ventoux. Det var lykkedes mig at ramme det helt rigtige tidspunkt, så jeg kunne nyde en bibelsk gylden himmel, mens jeg sad der, indhyllet i den spanske varme og med et stort smil på læben.
Statistik & kort
Længde: 8,5 km
Højde: 647 m
Stigningsprocent:8,5% i gennemsnit, 16,2% maks.
Kort: Ridewithgps
Del denne artikel
