Chris Hall kender alt til ekstreme udfordringer. Han fandt på 107-udfordringen (107 km på cykel 107 dage i træk) og den såkaldte Trenching-udfordring på Box Hill i England, hvor han gentog den berømte stigning 91 gange. Men disse udfordringer handler ikke kun om at teste og skubbe hans egne grænser. Hans overordnede mål er at skabe opmærksomhed om mænds psykiske helbred. Udfordringen "7 Everests" er ingen undtagelse, og hans mål om at gennemføre en Everest om dagen syv dage i træk var det hårdeste hidtil.
Everest-konceptet er djævelsk i sin enkelthed: Vælg en stigning hvor som helst i verden og gentag den igen og igen på en enkelt tur indtil du når 8.848 højdemeter – svarende til højden på Mount Everest.
Naturlig udvikling
7 Everests-projektet føltes som en naturlig udvikling efter de tidligere udfordringer. Jeg ville vise at mennesker, som har det svært, kan ramme en krise når som helst, på enhver dag i ugen. Det er en mental kamp op ad bakke, som udkæmpes hver dag. Psykisk helbred er ikke nemt eller enkelt. Det er utroligt svært at vide, hvordan man bedst kan passe på sit eget helbred, og der er så meget styrke i at vise sin sårbarhed og svaghed. Bare at lukke op og sige, "jeg er ikke OK", eller at kontakte venner eller familie og bede om hjælp. Det handler denne udfordring om for mig ... ud over en frygtelig masse klatring.
Jeg valgte Stwlan Dam i Wales af især en enkelt årsag. Det er en lukket vej. Stigningen er relativt stejl med et gennemsnit på lige under 10%, og så er der nogle skarpe sving og hårnåle, som er endnu stejlere. Og endelig er denne del af Wales berygtet for dårligt vejr. Men bare at kunne fjerne et af de elementer, som jeg ikke har kontrol over, var et stort plus.
En kæmpestor præstation
Dette var uden sammenligning den hårdeste udfordring, jeg nogensinde har lavet. Både fysisk og mentalt. Jeg overgav mig fuldstændig til udfordringen, og det synes jeg også, at man kunne se hen mod slutningen. Jeg bliver stadig meget følelsesladet, når jeg tænker på det, så det har tydeligvis berørt mig dybt. Et af de store problemer med Everesting er nok, at det næsten er blevet normaliseret på grund af de relativt mange, der har prøvet kræfter med det under pandemien. Og selv for mig er en enkelt en kæmpestor præstation i sig selv. Så hvis man har gennemført én, skal man ikke føle, at man ikke har gjort noget utroligt hårdt og udfordrende. På en måde minder det om at gennemføre et maratonløb. Men mange vender tilbage og gør det igen.
For at være helt ærlig, så var der ikke nogen nem del. Sammen med mit uvurderlige støttehold var det en hård kamp fra begyndelsen med helt forfærdelige forhold. Storm, hagl, regn. Stort set fra første dag. En situation, jeg husker meget klart, var første gang jeg kørte ned ad hårnålesvingene fra toppen i regnvejr. Den øverste del af stigningen er nyasfalteret, så når den er tør, er den fantastisk – virkelig hurtig og med godt flow – men når den er våd, er den som en skøjtebane. Cyklen glider bogstaveligt talt rundt i svingene med blokerede bremser. Det skræmte mig.
Ændringer i planerne
Vejret ændrede udfordringen fuldstændig. Da vi vidste, at vi stod over for en uge med meget ustabile og skiftende forhold, blev sikkerheden pudselig endnu vigtigere. Det handlede i langt højere grad om at overleve fra dag til dag og komme igennem ruten så sikkert som muligt. Jeg lagde stadig alle timerne, men det betød også, at jeg nogle gange måtte ændre planen og cykle nogle højdemeter på Alpe Du Zwift på turbotræneren.
DURA-ACE og ULTEGRA
Til mine 7 Everests valgte jeg den fantastiske Cervélo R5. Der er nogle interessante detaljer ved denne cykel. Den vejer kun 6,8 kg med pedaler, flaskeholder og cykelcomputer. Den er opbygget hovedsageligt med 11-speed DURA-ACE 9150, men med en ULTEGRA Di2 bagskifter. Årsagen er, at en ULTEGRA bagskifter med lang arm gør det muligt at bruge en 34t kassette.
Jeg valgte 50/34 klinger på et 170 mm DURA-ACE kranksæt med wattmåler. Dertil valgte jeg Schwalbe Pro One dæk. Fordækket var deres udgave med gennemsigtig side og bagdækket et helt sort i 28 mm. Grunden til de forskellige dæk var, at den megen opbremsning og det hårde slid op ad stigningen gik ud over bagdækket, og jeg vurderede, at det var bedst at få et nyt på efter et par dage (de gennemsigtige dæk var ikke friske og havde kørt flere tusinde km før udfordringen; jeg bryder mig ikke om spild og vil bruge dækkene, indtil de virkelig skal skiftes. Det er ikke så besværligt at montere et nyt dæk, og jeg havde bare ikke endnu et med gennemsigtig sidevæg). Bremserne var de fremragende DURA-ACE med en 160 mm rotor foran og 140 mm bagpå.
Jeg har 130 mm frempind og 40 cm styr på cyklen. Jeg kører på et 54 cm stel, men med lang frempind og masser af sadelpind, fordi jeg har lange arme og ben, men en kort torso. Jeg er 183 cm, hvis nogen vil vide det. Sadlen er en Pro Stealth. Og så er der lakeringen. Det er et helt særligt Jumbo Visma-stel med guldgrafik over det rå kulfiber. Jeg brugte denne lakering til at tease den nye R5 sidste år.
Pas på dig selv
Jeg lavede først og fremmest denne udfordring for at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at passe på sit psykiske helbred, og også for at samle penge ind til Movember og den utrolige støtte, de yder til personer, der har brug for at hjælpe nogen i nød. De er en helt utrolig organisation, som har hjulpet mig personligt adskillige gange med råd og vejledning i årenes løb, når jeg selv eller venner har haft det svært.
De rigtige beslutninger
Mit hold af hjælpere var fantastiske, men de er ikke de eneste, som jeg skal sige tak til. Min centrale støtte var Jimmi fra Attacus, som har været der for mig gennem mange udfordringer gennem årene og kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Han er i chefstolen, når jeg laver udfordringer, og i sidste ende tænker han på, hvad der er bedst for mig. Mit helbred og min sikkerhed er afgørende, og jeg kan altid stole på, at Jimmi tager de rigtige beslutninger – også selvom han ikke altid siger det, jeg gerne vil høre. Dernæst havde jeg Jack og Andy, som fotograferede og filmede udfordringen. Det var første gang, Jack var med mig på en udfordring. Han er en utroligt dygtig fotograf og blev i høj grad også min "mor" i løbet af ugen, fordi han sørgede for, at jeg aldrig manglede mad og vand. Han var også altid klar med et kram og holdt vores airbnb ren og rar. Til sidst er der Andy, som har være med på adskillige udfordringer gennem de seneste år. Andy er en fantastisk positiv person, som er skøn at have i nærheden, når det hele bliver surt. Han har et smittende grin, som altid får mig til at grine, og han er en utrolig dygtig videofotograf/filmmand. Udfordringen havde ikke kunnet lade sig gøre uden de tre. Jeg føler, at jeg skylder dem en kæmpe gæld.
Den gode støtte
I forlængelse af det mødte vi Dion, en mand fra området, som havde mistet sin søn til selvmord. Han er den person, jeg lavede udfordringen for. Dion og hans familie har haft en ufattelig sorg over at miste Josh, men de har forsøgt at gøre tabet så positivt som muligt ved at oprette en velgørenhedsfond til Joshs minde, som hedder Josh's Lighthouse Project. Den vil jeg opfordre dig til at se nærmere på, hvis du kan. De gør en fantastisk indsats ved at yde rådgivning og støtte til folk, der måske ikke har så let ved at få det. Emily fra Attacus sendte også hele tiden beskeder og hørte, hvordan det gik. Altid en fornuftens stemme. Mine venner Francis og Daisy kom for at holde mig med selskab og passe på mig i et par dage, hvilket også gav det faste støttehold lidt fritid. Francis lavede også nogle utrolige videoklip med udfordringen og Louise fra The Internationelles, som afleverede sine børn i skolen, holdt mig med selskab til langt ud på natten, stod op næste dag for at gøre det igen og derefter kørte hjem for at hente sine børn fra skole! Sidst, men ikke mindst, skal jeg nævne min partner Fee og vores hund Marshall, som altid har været der for at støtte mig gennem alle mine ærligt talt tossede idéer. Jeg er utrolig heldig at have et hold, som jeg kan overlade så meget til og altid vide, at de har min ryg. Undervejs i udfordringen fik jeg følgeskab af flere forskellige personer, enten ude på vejen eller på turbotrænere. Tak til jer alle. Den her handlede i høj grad om jer og al jeres støtte.
Del denne artikel
